Salg af halskæde var ikke en krænkelse

Designbeskyttelse efter EF-designforordningen.

Den 17. august 2010 afsagde Sø- og Handelsretten dom i sagen Pilgrim A/S mod Dansk Smykkekunst A/S. Pilgrim, som driver virksomhed med international detail- og engrossalg af smykker, ure og solbriller, er den største aktør på markedet for modesmykker i Danmark, og deres smykker sælges i 42 lande. Dansk Smykkekunst har siden etableringen i 1991 udelukkende solgt smykker. Pilgrim designer, modsat Dansk Smykkekunst, selv egne smykker. Til gengæld får begge virksomheder deres smykker produceret i Kina.

Sagens omdrejningspunkt var halskæderne afbilledet nedenfor. Fra 1. februar 2006 - august 2008 solgte Pilgrim i de 42 lande i alt 1.260 stk. af deres halskæde, mens Dansk Smykkekunst fra januar 2007 til 28. oktober 2008 solgte 252 stk. Pilgrim gjorde gældende, at Dansk Smykkekunst ved salg og markedsføring af deres umiddelbart tilsvarende halskæde, krænkede Pilgrims rettigheder efter ophavsretsloven, designforordningen og markedsføringsloven.

Pilgrim gjorde gældende, at deres halskæde nød beskyttelse som brugskunst efter ophavsretsloven og som uregisteret design   efter EF designforordningen. Halskæden blev produceret i Kina på baggrund af en skitse tilhørende Pilgrims egen designer samt på baggrund af korrespondance mellem designeren og producenten. Som følge af de to halskæders umiddelbart identiske udseende mente Pilgrim, at der forelå risiko for forveksling, og at Dansk Smykkekunst måtte have haft kendskab til Pilgrims design ved fremstilling af deres halskæde. På baggrund heraf nedlagde Pilgrim påstand om betaling af vederlag og godtgørelse for Dansk Smykkekunsts salg og markedsføring af det påståede plagiat, ophør af import, eksport, salg og markedsføring samt påstand om destruktion af samtlige tilbageværende eksemplarer af de pågældende halskæder.     

Dansk Smykkekunst gjorde gældende, at Pilgrims halskæde ikke nød ophavsretlig beskyttelse. De fornødne betingelser herfor om værkshøjde og individualitet fandtes ikke at være opfyldt, idet vingedesigns ikke var noget nyt på markedet og kronedesignet ikke noget specielt. Desuden fandt Dansk Smykkekunst det ikke dokumenteret, at det var Pilgrims egen designer, som stod bag halskæden, hvorfor halskæden antoges at være indkøbt direkte af en kinesisk producent. Desuden fandtes det ikke dokumenteret, at halskæden havde været markedsført og solgt i Danmark, og at Dansk Smykkekunsts salg og markedsføring havde medført markedsforstyrrelser. Med hensyn til Pilgrims erstatningskrav afviste Dansk Smykkekunst disse, idet der efter EF designforordningen ikke er hjemmel til at tilkende erstatning eller straf, og efter designloven forudsætter erstatning, at designet er registreret. For så vidt angik Pilgrims krav om vederlag og godtgørelse efter ophavsretsloven afviste Dansk Smykkekunst ligeledes dette, idet erstatning her forudsætter forsætlig eller uagtsom handling.       

Sø- og Handelsretten fandt ikke, at Pilgrims halskæde var ophavsretligt beskyttet, idet den består af allerede kendte elementer samlet på en lædersnor. Der er derfor ikke tale om et udsædvanligt design. Det fandtes imidlertid ubestridt, at Pilgrims halskæde, henset til dens individuelle karakter, er beskyttet som uregistreret EF-design og ud fra en helhedsvurdering af de to halskæder fandtes der at foreligge forvekslingsrisiko. Retten gav dog Dansk Smykkekunst medhold i, at Pilgrim ikke havde fremlagt fornøden dokumentation for, at Pilgrims halskæde havde været solgt og markedsført i Danmark, hvorfor markedsføringsloven ikke skulle finde anvendelse. Med hensyn til erstatningspåstanden gav retten ligeledes Dansk Smykkekunst medhold. Dansk Smykkekunst blev derfor frifundet for de af Pilgrim nedlagte påstande, og Pilgrim blev pålagt at betale sagsomkostninger til Dansk Smykkekunst.