Hvad er et varemærke
fajsdkfailrheiw
Et varemærke er bindeleddet til kunderne - det er det kendetegn, der bruges til at adskille en virksomheds varer og tjenester fra de varer og tjenester, som ens konkurrenter udbyder. Varemærket er dermed et signal til kunderne om, hvor varen kommer fra. Har en kunde engang købt noget, som de er tilfredse med, er der stor chance for, at kunden næste gang vil gå efter det samme mærke. Men et varemærke kan være mere end det - varemærket bærer virksomhedens værdier.
Et varemærke kan bestå af et eller flere ord, af et logo, en figur eller en kombination af disse elementer. Det kan fx også bestå af varens udseende eller dens emballage - det er næsten kun fantasien, der sætter grænser. Men, det er vigtigt, at varemærket har særpræg, dvs. at det ikke er beskrivende for varen. Varemærket skal være egnet til at adskille ens produkter fra konkurrenternes. Derfor må varemærket ikke beskrive selve produktet, og det må heller ikke være en almindelig betegnelse for produktet. Dette betegnes særpræg.
I praksis inddeles varemærker i ordmærker og figurmærker. Ordmærkerne består udelukkende af bogstaver og/eller tal i en almindelig skrifttype, mens figurmærker er en samlebetegnelse for alle andre typer varemærker, herunder logoer, ord i særlige grafiske udformninger, 3-dimensionelle mærker, bevægemærker etc.
Et ordmærke giver den bredeste beskyttelse, idet det giver eneret til ordet, uanset i hvilken udformning det anvendes. Figurmærket derimod giver normalt kun beskyttelse for den konkrete udformning. Figurmærket giver til gengæld også beskyttelse for den figurative del af varemærket. Registrering af mærket i sort/hvid medfører normalt også beskyttelse i andre farver og farvesammensætninger.
Værd at vide om varemærker
Hvad er et varemærke?
Hvad indebærer en varemærkeret?
Hvordan opnås varemærkebeskyttelse i Danmark?
Hvordan registreres et varemærke i Danmark?
Hvordan registreres varemærker i udlandet?
Hvad er nationale registreringer?
Hvad er et EU-varemærke?
Hvad er en "Internationale registrering"?
Hvor længe er en varemærkebeskyttelse gyldig?